Healing med drager i Frederiksund og på Sjælland.

Drager er energi!

Drager kommer samme sted fra, som engle og enhjørninge.

Fra Gud/Kilden/Lyset/Energien.


Drager arbejder på en høj, let og hurtig frekvens.

Du kan arbejde med drageenergierne for sig selv eller sammen med engle, enhjørninge, alfer, feer mv.


Dragernes energier var sidst til stede på Jorden i det Gyldne Atlantis.

De har ventet på at Jordens energi blev så let, at de kunne få kontakt til os igen.


Jeg oplever, når dragerne viser sig for mig, at de er utroligt flotte i deres udstråling.
Meget "pyntende" med glitrende skind, der ligner diamanter og krystaller.


Humor - drager elsker, når du bruger humor sammen med dem.
Latter og glæde er så livsbekræftende. Når/hvis du kan kommunikerer med dem, vil de også gerne bruge humor med dig.

Det løfter din energi og vibration.


De fleste drager indeholder både maskulin og feminin energi. Så fortvivl ikke, hvis dragen den ene dag mærkes feminin og næste dag er maskulin. Dragen tilpasser sig din energi, og hvad du har behov og det ændrer sig jo fra dag til dag.


Drager er meget detaljeorienteret.

De har brug for at mærke din energi, for at vide, hvordan de kan hjælpe dig.


Når jeg arbejder med dragerne, så placerer jeg dem for det meste på mine skuldre. Hvis jeg ligger ned, kan dragen også ligge på et af mine chakraer. Men du kan placere dragen lige, hvor du vil på din krop. Det vigtigste er at dragen mærker din energi. Med placere, mener jeg, at du forestiller dig eller tænker på, hvor på kroppen, du gerne vil have, dragen skal mærke dig.


Derefter beder du dragen om hjælp til det, du har brug for. Du behøver ikke have kontakt til dragen efter det. Drage energien forsvinder igen, når den kan mærke, den er færdig.

Der findes MANGE typer drager.

De bærer hver deres unikke energi med sig.

En Jorddrage hjælper dig med grounding.

En Luftdrage hjælper dig med at bringe balance i din energi

En Pink Rosa drage healer dit hjertechakra og fylder dig op med kærlighed fra Universet.


Du kan altid spørge dragerne om hjælp. De tilpasser sig i størrelse til dig. Energien er altid den samme hos dem. Flyver de over dig, gør de sig store og sidder de på din skulder gør de sig små. I begge tilfælde bliver du beskyttet og fyldt op med deres energi.


Er der brug for en kraftig healing kommer der flere af samme type drage til stede. Jeg har udført en healing med 50 Andromeda drager. Det var en smuk, stærk og heftig healing. Jeg måtte tilkalde Jorddrager, for at være sikker på, jeg holdt min grounding under healingen.


De drager, der kan hjælpe dig, kommer til mig under din healing.

Er du interesseret i at vide mere om de fantastiske drager, er du velkommen til at følge mig på Facebook og Instagram.


Drageguide

Ligesom, du har en skytsengel, har du også en drageguide, der hjælper og vejleder dig. Har du ikke mødt din drageguide endnu, kan du bruge den elementdrage, der passer til dit stjernetegn.


Elementdragerne kender den energi, du har med dig fra dit stjernetegn.


  • Vædder, Løve og Skytte - Ilddrage.
  • Tyr, Jomfru og Stenbuk - Jorddrage.
  • Tvilling, Vægt og Vandbærer - Luftdrage.
  • Krebs, Skorpion og Fisk - Vanddrage.

De 4 elementdrager

Når jeg arbejder med dragerne, tilkalder jeg altid de 4 element drager - Jord, Vand, Ild og Luft.


Jeg beder dem lave en beskyttende cirkel omkring mig af deres samlede energi. Derefter starter jeg mit lys- og energiarbejde.


Det er altid de 4 elementdrager, jeg beder om at beskytte mig.


Herunder, vil jeg beskrive de 4 elementdrager, hvordan jeg oplever dem, og hvad de fortæller mig de kan bruges til.
Jeg beskriver dem som den energi af feminin/maskulin, jeg mærker dem i.

Mærker du det omvendt, så er det lige, som det skal være.


Jorddragen.

Jorddragen er den første drage, jeg vil anbefale dig at arbejde med. Han hjælper dig med grounding. Grounding, der føles behagelig, dejlig og let at være i.

Bed ham om hjælp til grounding. Om du går en tur eller mediterer imens, er op til dig. Hvad har du det bedst med?


Jorddragen vil derefter tage kontakt til Gaia/Moder Jord og forbinde din energi med hendes. Han samler et unikt puslespil til og for dig, så du opnår Gaias kærlighed, omsorg og støtte, men samtidig forbliver i din egen energi.

Vanddragen.

Hun hjælper dig med dine følelser. Hun kan mærke på dig, om følelserne trænger til et løft eller de kører i for højt gear og har brug for ro på.


Har du det svært med dine følelser eller ikke er i kontakt med dem, er hun også en rigtig god og blid hjælper.


Det kan være svært at vide, om det er Vanddragen eller Luftdragen, du har brug for i starten, så prøv dig frem. Ikke begge på samme tid, for så finder du ikke ud af, hvem der hjalp.


Luftdragen.

Hun hjælper dig med din energi. Føles den for tung og drænende eller kører energien i for højt gear, så din krop bliver stresset?


Hun løfter energien i dig op eller sænker den alt efter behov. Hun gør det på en rar og behagelig måde for dig, så du kan følge med.


Det kan være svært at vide, om det er Vanddragen eller Luftdragen, du har brug for i starten, så prøv dig frem. Ikke begge på samme tid, for så finder du ikke ud af, hvem der hjalp.


Ilddragen.

Han gør det, drager er bedst til.

Han healer ved at brænde dårlig energi væk.


Dårlig energi, du danner indeni dig selv grundet tankespind, følelser og oplevelser.


Ilddragen udfører en hovedrengøring af egen energi.


Når du har brug for at rydde op indeni dig selv, så bed Ilddragen om hjælp.